Home | Islamandgender

Et fællesskab for viden, kritisk refleksion
og muslimsk kvindehistorie

Et videnscenter for islamisk feminisme

Hos Islam and Gender arbejder vi for at dele viden med alle, der er nysgerrige på islam, kvindehistorie og feministiske perspektiver. Foreningens formål er at gøre viden om islamisk feminisme og muslimsk kvindehistorie mere tilgængelig og almen kendt.

Vores værdier bygger på en grundlæggende overbevisning om, at viden først får reel betydning, når den bringes i cirkulation.

Det tror vi på sker gennem fællesskaber. Derfor er fællesskabet ikke et supplement for os, men et omdrejningspunkt. Det er her, refleksioner kvalificeres, spørgsmål udfoldes, og nye perspektiver opstår gennem dialog og fælles fordybelse.

Vi undersøger de idéer, tekster og praksisser, som muslimske feminister – forskere, aktivister og helt almindelige kvinder – har udviklet gennem generationer, ofte i spændingsfeltet mellem tro, køn, magt og social retfærdighed.

Find den læsecirkel som passer dig bedst

Vi afholder tre forskellige typer læsecirkler om islamisk feminisme. Vi mødes online, hvor der bliver faciliteret et rum for fordybelse, refleksion og fælles læring.

Læs mere

Et vidensfællesskab

Vores arbejde handler i høj grad om at omsætte idéer til praksis. Det dækker over forskellige medier, der tilsammen skaber et levende, kritisk og inkluderende vidensfællesskab.

Læsecirkler

Vores læsecirkler er hjertet i fællesskabet. Her mødes mennesker på tværs af baggrunde for at læse, diskutere og udfordre hinanden i et trygt og inkluderende rum.

Publikationer

Gennem artikler, biografier, oversættelser og analyser gør vi feministiske perspektiver på islam og muslimsk kvindehistorie tilgængelige for alle.

Forelæsninger

Vi arbejder for, at flere får adgang til muslimsk kvindehistorie, islamisk feminisme og feministisk teologi – og for at skabe samtaler, der rækker ud over de akademiske rum.

YouTube

TEXT OM YOUYTIBE

Seneste artikler

Hvorfor er kvinder i Danmark stadig synlige som kroppe – men usynlige som historiske subjekter?

@tv2nyhederne har netop bragt en artikel, der bygger på flere undersøgelser af statuer i Danmark. Konklusionen er velkendt, men stadig slående: der står flere statuer af navnløse, nøgne kvinder end af navngivne historiske kvinder.

KVINFO’s direktør @henriette.laursen peger i artiklen på, at kvinder i det offentlige rum ofte fremstilles som krop frem for historie. Det er en vigtig observation – og et symptom på en dybere struktur.

For det, vi ser i Danmark, er ikke et isoleret fænomen.
Allerede i slut‑90’erne og start‑00’erne analyserede Fatima Mernissi præcis denne form for synlighed: en synlighed, der er tilladt, så længe den er kropslig, begærsorienteret og uden agency.

Hendes analyser giver os et sprog til at forstå, hvorfor kvinder kan være overrepræsenteret som nøgne figurer – og underrepræsenteret som historiske aktører.

Vestens æstetiske harem
Mernissi beskriver, hvordan vestlige kvinder lever i et æstetisk harem, hvor maskulinitet definerer, hvad femininitet må være. Kvinder må gerne være synlige – men helst som objekter, ikke som subjekter.

Den oversete feministiske tradition
Det andet lag er, at vi i Vesten ofte mangler blik for de feministiske traditioner, der ikke er vestlige.
Mernissi leverer en tværkulturel analyse, der kunne have udvidet vores forståelse af repræsentation – hvis vi havde lyttet. Hun viser, at problemet ikke kun handler om, hvor mange statuer der findes, men om hvilke forestillinger om køn, synlighed og magt der ligger bag dem. Og hun viser, at Vesten ikke står uden for patriarkalske strukturer, men blot har udviklet sine egne former for harem – mere subtile, mere æstetiske, men ikke mindre virkningsfulde.

Vi er i gang med at bygge noget, der mangler i Danmark:

Et digitalt rum for viden, refleksion og fællesskab om islam og køn – på dansk og tilgængeligt for alle.
Her får du et lille kig på prototypen, som snart bliver til en fuld hjemmeside med artikler, undervisningsmateriale, læsekredse og åbne ressourcer.

Hvis du vil være med til at gøre det her muligt, kan du støtte udviklingen af siden.

Hver eneste støtte – stor som lille – bringer os tættere på at skabe et trygt, nuanceret og fagligt stærkt sted for alle, der søger viden.

Jeg har netop startet en fundraising for et nyt formidlingsprojekt om islamisk feminisme og muslimsk kvindehistorie.

Som dr.theol. med speciale i islamisk feminisme og teologi har jeg siden 2021 frivilligt ledet læsecirkler med over 110 deltagere og bidraget til publikationer på dansk om muslimsk kvindehistorie. Nu tager jeg næste skridt: at skabe en mere bæredygtig ramme for oversættelser, læsecirkler, foredrag og digital formidling.

Hvis du har lyst og mulighed, vil jeg være meget taknemmelig for din støtte — og for at du deler kampagnen videre i dit netværk.

🔗 Link til fundraisingen ligger i min bio på Instagram

Tak for at støtte arbejdet med at skabe mere viden, dialog og nuancer i samtalen om køn og religion.

Tredje bølge af muslimsk feminisme – feministisk koranlæsning

Den tredje bølge af muslimsk feminisme tager afsæt i den marokkanske sociolog og tænker Fatima Mernissi (1940–2015). Hun trådte ind på den intellektuelle scene i 1970’erne – en tid præget af politisk uro i mange muslimske lande. Nationalstaterne, som var blevet til efter kolonitiden, kæmpede med dybe sociale og økonomiske kriser: stigende fattigdom, voksende ulighed og manglende modstandskraft over for vestlig og sovjetisk geopolitik.

Mernissis feministiske projekt udsprang af denne spænding mellem håb og desillusion. I stedet for udelukkende at fokusere på klassiske rettighedsspørgsmål som stemmeret og adgang til uddannelse, rettede hun blikket mod den religiøse og kulturelle tradition. Hun udfordrede den etablerede muslimske ortodoksi, som hun mente var bygget på et seksualiserende syn på kvinder. Det var især hendes kritiske koranlæsning, der gjorde hende banebrydende.

Et centralt kendetegn ved denne tredje bølge er netop kvinders ret til at tolke den muslimske tradition – og især retten til at læse og fortolke Koranen. Med bogen 'The Veil and the Male Elite' lagde Mernissi grunden til det, vi i dag ofte kalder islamisk feminisme.

Hendes arbejde har både inspireret og udfordret senere feministiske koranfortolkere. Alligevel nævnes hun ikke altid som en nøglefigur – ofte fordi hendes skarpe kulturkritik af muslimske samfund vækker modstand, også blandt feminister.

Den bølge af muslimsk feminisme, vi ser i dag, bygger videre på Mernissis insisteren: at muslimske kvinder har ret til at kræve adgang til og definere deres egen tradition.

#i̇slam #islamandgender #islamicfeminism #morocco🇲🇦 #mernissi #womensmovement #muslima

Stemmeret og Statsmagt: Muslimsk Feminismes Uindfriede Kampe

I første halvdel af det 20. århundrede kæmpede feminister i muslimske lande for at sikre kvinders rettigheder i de nye nationalstater. Stemmeretten blev et centralt krav—et symbol på kvinders politiske tilstedeværelse og ligestilling. #tyrkiet gik forrest og grundlovssikrede kvinders stemmeret allerede i 1934.

Fra 1940’erne til 60’erne fortsatte kampen i nyoprettede parlamenter, hvor feministiske aktivister blandede sig i den politiske proces. Mange steder lykkedes det at indskrive stemmeretten i forfatningen. I Pakistan, en helt ny stat fra 1947, blev kvinders stemmeret grundlovssikret med forfatningen fra 1956. I Ægypten måtte retten tvinges igennem efter omfattende protester og blokader ledet af feminister—også her skete gennembruddet i 1956. I Iran og Afghanistan kom stemmeretten først i 1960’erne: iranske kvinder fik den grundlovssikret i 1963, afghanske kvinder i 1964.

Men ikke alle kampe blev vundet. Reform af familielovgivningen forblev en uindfriet ambition. I de fleste muslimske lande fortsatte den traditionelle ordning, hvor mænd havde juridisk autoritet over kvinder. Feministers forsøg på at ændre disse strukturer blev mødt med modstand—og ofte ignoreret af statsmagten.

Samtidig blev kvindeorganisationer langsomt opløst, forbudt ved lov eller indirekte nedkæmpet. Den nye sekulære nationalstat, som for alvor trådte frem fra 1950’erne og frem, udviklede sig hurtigt i en autoritær retning, hvor foreningsfrihed blev anset som en trussel mod statens magt. Det blev et alvorligt handicap for muslimsk feminisme og satte dens progressive ånd i stå.

I takt med at flere stater blev oprettet, forsøgte de at overtage kvindekampen ved at indkludere kvindesagen i statens apparat. Dette medførte, at kvindeorganisationernes selvstændighed stort set ophørte. Når staten blev mål for kritik, blev kvindesagen ofte ramt med. Særligt i 1970’erne, hvor muslimske lande blev ramt af en bølge af konservativisme, blev modstanden mod staten også en bekæmpelse af feminismen.

#islamiskfeminisme #islamandgender #womensrights #i̇ran #egypt🇪🇬 #afghanistan #i̇slam #andenbølge

Muslimsk feminisme: første bølge i kontekst

Fra midten af 1800-tallet begyndte elitekvinder i muslimske samfund at dokumentere deres erfaringer med kønsbaseret ulighed i dagbøger, breve og selvbiografier. Disse tekster tematiserede kvinders begrænsede adgang til viden og autonomi som kulturelt og patriarkalsk betinget—ikke som et religiøst imperativ.

I begyndelsen af det 20. århundrede deltog kvinder aktivt i antikoloniale bevægelser og bidrog til udformningen af nye forfatninger i fremvoksende nationalstater. Deres engagement omfattede både kampen for kvinders rettigheder og modstand mod vestlig kolonialisme og imperialisme. I modsætning til samtidige vestlige kvindebevægelser, der primært fokuserede på ligestilling inden for eksisterende nationale strukturer, var muslimske kvinders kamp dobbelt rettet: mod patriarkalske normer og kolonial dominans.

Fra 1910’erne og frem trådte kvinder fra forskellige samfundslag frem som politiske aktører. Deres deltagelse i offentligheden gav anledning til nye forestillinger om kvindelighed, præget af social bevidsthed og krav om formel ligestilling.

På hjemmefronten blev traditionelle kønsroller genstand for kritik. Den første bølge af muslimske feminister insisterede på kvinders stemmeret, politiske identitet og retten til at definere deres rolle i samfundet.

#islamicfeminism #islamandgender #womensmovement #feminism #gender #i̇slam #suffrage #womenseducation

Nu er den gal igen!

Tørklæde-debatten fortsætter, som den har gjort i mere end 100 år – altid set gennem et vestligt filter, hvor tørklædet reduceres til et symbol på kvindeundertrykkelse. At utallige studier viser, at kvinders valg (og fravalg) af tørklædet er langt mere komplekst, rokker åbenbart ikke ved Europas selvfede fortælling.

Denne gang er det #østrig , der tager stafetten. Fra efteråret forbydes tørklæder for skolebørn under 14 år. Integrationsminister @claudiaplakolm kalder tørklædet et “symbol på undertrykkelse” og lover bøder til forældrene. Hun slår sig op på, at piger skal vokse op “frit, synligt og selvsikkert”.

I bedste koloniale stil taler hun om at “oplyse” og “opdrage” – som om Europa ikke selv har millioner af skeletter i skabet. Har vi virkelig allerede glemt, hvordan vores egne ideer om racerenhed og udryddelse af “degenererede” mennesker kastede millioner ud i undertrykkelse, vold og død? Inden man tager den overlegne attitude på, kunne man passende starte med at opdrage sig selv i sin egen mørke historie.

For i stedet for at tale om, hvordan vores krige og interventioner – senest i Afghanistan – har skabt et virkeligt fængsel for millioner af kvinder, holder vi os til det velkendte trylleformular-mantra: tørklæde = undertrykkelse. Som om gentagelse i sig selv skaber frihed.

Sandheden er, at vi i frihedens navn vedtager lovgivning, der gør det stik modsatte – samtidig med at vi vender det blinde øje til den undertrykkelse, vi selv er med til at skabe og opretholde andre steder.

#tørklædet #østrig #racerenhed #forbidden #kvindeundertrykkelse #i̇slam #afghanistan #kolonislisme #frihed

Nedlukning af internettet: Talibans projekt for at bringe kvinder i Afghanistan til tavshed er fuldendt...

Mandag den 15. september 2025 begyndte Taliban at lukke ned for fiberoptisk internet i hele #afghanistan . Dette var ikke en teknisk fejl—det var en bevidst ordre fra Talibans øverste leder, Hibatullah Akhundzada, som hævdede, at nedlukningen var nødvendig “for at forhindre umoral og synd.”

Men for tusindvis af afghanske kvinder er dette det endelige slag.
Efter at være blevet udelukket fra skoler, universiteter og de fleste former for arbejde, vendte mange kvinder sig mod internettet som deres sidste tilflugtssted—et rum hvor de kunne lære, tjene penge og udtrykke sig. Online virksomheder blev livliner. Sociale medier blev klasselokaler. Digitale platforme blev det eneste tilbageværende offentlige rum.

Hvorfor målrettes kvinder gennem nedlukning af internettet?
Fordi forbindelse er magt. Taliban frygter, hvad kvinder kan skabe, når de er forbundet. Hver online handel, hver virtuel undervisning, hver delt historie er en revne i deres mur af tavshed. Digital frihed er sværere at bure inde end fysiske kroppe. Og det skræmmer dem.

Teknologieksperter advarer om, at nedlukningen vil få online virksomheder til at kollapse, ødelægge startups og kaste Afghanistans skrøbelige økonomi ned i en tilstand af “ren overlevelse.” Økonomiske analytikere understreger, at intet land kan vokse uden internetadgang—og at dette skridt vil isolere Afghanistan fra den globale digitale økonomi.

Men dette er det forventede resultat af Talibans styre. I deres verdenssyn er kvinder kilden til fitna (kaos), fristelse og det nulpunkt, hvor moralsk korruption (fasad) begynder. Deres ideologi projicerer mandlige fantasier og usikkerheder over på kvindens krop og eksistens. Det handler ikke om kvinderne selv—det handler om den frygt, de vækker hos mænd, der ikke kan kontrollere dem.

Frygten i muslimsk fundamentalisme er blevet grundigt analyseret af ledende muslimske feminister som #fatimamernissi . Som Mernissi ville sige, er denne sidste handling—udviskningen af kvinder fra cyberspace—ikke blot en teknisk beslutning. Det er en politisk erklæring.

#genderapartheid #gender #i̇slam

Når vi taler om feminisme, må vi erkende, at kampen for kvinders frihed ikke ser ens ud overalt. For muslimske kvinder handler det ikke kun om at bryde med patriarkalske normer og kønsroller i egne samfund — de står også over for globale magtstrukturer, som definerer dem udefra og placerer dem i en kamp, de aldrig selv har valgt.

Denne dobbelte byrde — både køn og geopolitik — adskiller muslimske feministers kamp fra den vestlige feminismes udgangspunkt. Ligesom sorte kvinder historisk har kæmpet med både racisme og sexisme, står muslimske kvinder i spændingsfeltet mellem interne traditioner og eksterne forventninger, ofte fanget i krydsilden mellem kulturel selvbestemmelse og vestlig dominans. De helt åbenlyse eksempler er irakiske kvinder, afghanske kvinder og palæstinensiske kvinder — kvinder, hvis liv og frihed er dybt påvirket af krig, besættelse og globale magtspil.

Vestlig feminisme har haft en tendens til at overse disse komplekse lag. Den har ofte været blind for, hvordan religion, etnicitet og geopolitik former kvinders virkelighed på måder, der ikke kan reduceres til én fælles kamp. Derfor må vi insistere på, at feministisk modstand altid er kontekstuel. Den opstår ud fra kvindens egen position i verden — hendes “positionalitet” — og kan ikke forstås uden den.

Islamisk feminisme er ikke en modsætning til feminisme, men en nødvendig udvidelse af dens horisont.

#islamicfeminism #islamandgender #womenshistory #womensrights #feminism #intersectionalfeminism

Spørgsmålet om, hvorvidt islam og feminisme kan forenes, dukker op igen og igen.

Men måske er selve spørgsmålet forkert stillet.

For når vi spørger på den måde, antager vi, at der findes én bestemt feminisme, og at “islam” kan forstås som noget entydigt og uforanderligt. Ingen af delene er tilfældet.

Feminisme tager sig forskelligt ud afhængigt af historisk og kulturel kontekst. Den feminisme, der voksede frem i Europa og Vesten, havde andre kampe og erfaringer end den, der udviklede sig i det, man kaldte “den tredje verden”.

I mange koloniserede lande var kvinders kamp uløseligt forbundet med modstanden mod kolonimagterne. Feminismen dér blev et led i en bredere kamp for frihed og selvbestemmelse. Den udfordrede patriarkalske traditioner og fastlåste kønsroller – men religion blev ikke opfattet som hovedfjenden. Tværtimod blev religion ofte set som en potentiel allieret, snarere end en modstander.

Kritikken rettede sig først og fremmest mod de sociale normer, vaner og institutionelle begrænsninger, der holdt kvinder nede. Disse blev forstået som kulturelt og traditionelt betingede, snarere end som en direkte følge af islam.

Derfor er det måske mere frugtbart at stille spørgsmålet på en anden måde:
Hvilken feminisme taler vi om, når vi undersøger forholdet mellem islam og feminisme?

#islamicfeminism #religión #theology #gender #intersectionalfeminism #i̇slam

Indvandrekvinder, arbejdsmarkedet og omsorgsarbejdet – hvad er forklaringen?

Som @drnyheder beretter, viser ny forskning fra Tyskland en markant forskel mellem mænd og kvinder blandt de flygtninge og migranter, der kom i 2015:

• 76 procent af mændene er i dag i beskæftigelse – endda flere end tyske mænd generelt (72 procent).
• Kun 33 procent af kvinderne er i job – mod 75 procent af tyske kvinder.

Forskellen er enorm og kalder på mere nuancerede forklaringer end blot “manglende vilje” til at arbejde.
Forskerne peger på to faktorer:

1. Omsorgsarbejde: To ud af tre migrantkvinder har børn – i gennemsnit tre hver – og mange er hjemmegående.
2. Uddannelse: Færre kvinder end mænd havde færdiggjort en uddannelse, da de kom til Tyskland.

Men der er også et kulturelt spørgsmål, vi ikke kan overse: I nogle miljøer er det normen, at kvinder først og fremmest er mødre og omsorgspersoner, mens arbejdsmarkedet har lavere prioritet. Religion og tradition kan derfor være med til at forme kvinders valg og muligheder.

Samtidig må vi stille spørgsmålet, om samfundets institutioner overhovedet understøtter disse kvinder tilstrækkeligt. Tilgængeligheden af daginstitutioner, sproglige barrierer og arbejdsmarkedets krav har stor betydning.

I den økonomiske logik tæller omsorg i hjemmet ikke som produktion. Men er det rimeligt? At passe og opdrage børn er en forudsætning for samfundets fremtidige arbejdsstyrke. Når vi måler produktivitet udelukkende gennem lønnet beskæftigelse, risikerer vi at usynliggøre omsorgens værdi – og samtidig definere bestemte grupper som “problemer”.

Migrantkvinders lave beskæftigelse er et resultat af både strukturelle forhold og kulturelle normer. Men det er også et spejl på vores egen måde at måle værdi og produktivitet på. Hvis vi alene vurderer integration ud fra formel beskæftigelse, risikerer vi at overse det centrale spørgsmål: Hvem definerer, hvad arbejde er – og hvorfor tæller omsorg så lidt i regnskabet?

#muslima #drnyheder #gender #omsorg #omsorgsarbejde #islamicfeminism

✨ Two Ways Muslim Feminists Approach Gender

Muslim feminists often take very different paths toward the same goal: gender equality.

Foundational or text-centered feminists stay rooted in the Qur’an and Hadith, seeking to reinterpret scripture in ways that reveal its egalitarian principles. For them, authority remains with the sacred texts, and equality is pursued from within the faith itself.

In contrast, historical-critical or contextualist feminists focus on the historical and cultural circumstances that shaped interpretations of Islam over time. They may question traditional authority and emphasize how social norms influenced religious practice, pursuing equality by understanding the context rather than relying solely on literal readings of scripture.

The contrast is striking: one approach works from the text, the other works through history. Both aim for justice, yet their methods and starting points could not be more different.

💬 Which approach resonates with you more — equality rooted in scripture, or equality guided by historical context? Share your thoughts below!

#muslima #islamicfeminism #gender #islamandgender #theology #womensrights #feminism #quranic

Koloniale paradokser!

Langt om længe er der kommet en officiel undskyldning fra den danske regering for spiralsagen, hvor grønlandske kvinder blev udsat for systematiske (og statsligt sanktionerede, skal det understreges!) overgreb 💔. Som @drnyheder beretter, peger Mette Frederiksen på, at det faktum ”at så mange grønlandske kvinder enslydende beretter om, at de har været udsat for et overgreb af det danske sundhedsvæsen”, i sig selv er bevis nok for, at Danmark skal bede om tilgivelse.

MEN! Dette er et tydeligt eksempel på kolonial logik: Mennesker, der udsættes for dehumanisering, kræver en (fuldt fortjent!) undskyldning for det, de har oplevet. Det var netop logikken med Holocaust-overleverne: Som fordrevne og dehumaniserede europæere fik de en særlig status i en ny verdensorden. En slags immunitet. Deres dehumanisering blev et eksempel på vigtigheden af aldrig at glemme.

❌ Det paradoksale er, at andre ofrer for samme – eller værre – dehumanisering også fortjener anerkendelse og undskyldning. Men det er langt nemmere, hvis ofrene har en europæisk kobling.

Tragikomisk nok falder undskyldningen til de grønlandske kvinder samtidig med, at palæstinensiske mødre ser deres børn sulte ihjel – noget den danske regering aldrig reelt har villet ændre på, ud over tomme erklæringer.

Kolonial logik gør menneskeliv ulige: Nogle liv og lidelser vurderes som mere værdifulde end andres – alt efter religion, etnicitet og kulturel nærhed til os som europæere/vestlige.

#danmarksradio #spiralsagen #kolonialisme #danmark #kvindehistorie #holocaust #palæstina #grønland #feminisme #gender #muslima

THE FEMINIST BOOK CLUB IS OFFICIALLY RUNNING!! #islamicfeminism #gender #muslima #womensrights #quranandgender #womenshistories

✨Feminist Book Clubs

"In the past five years (2020–2025), I’ve had the joy of teaching Islamic Feminism to over 100 participants. But it was never a one-way lecture. Quite the opposite! I’ve been challenged, inspired, and have learned unforgettable lessons from being part of a community that reflects, empathizes, and shares so generously.

This journey is still unfolding. Even as a teacher, I continue to learn every single day. Today, we’ve grown into a vibrant community where we share, discuss, critique, and grow together.

✨ From October, you’ll also have the chance to join the caravan.
📚 DM me with any questions about the Book Club!"

#islamicfeminism #quranic #gender #womenshistory #bookclub #feminism #womensrights #muslima

#islamicfeminism #gender #muslima #quranandgender #womenshistories #feminism #womensrights

✨How the Taliban Justify Gender Control

The Taliban often present themselves as the only “true” Muslims, claiming to enforce God’s commands without compromise. For them, strict gender rules are not just social policies — they are the only path to save Afghanistan and protect the Muslim ummah.

But here’s the twist: despite their claims of “tradition,” their interpretation is actually very innovative. They combine selective readings of the Qur’an and Hadith with tribal customs, creating a rigid system that goes far beyond classical Islamic teachings.

On top of that, the Taliban’s ideology is influenced by modern Islamist thinkers like Sayyid Qutb and Abul A‘la Mawdudi, who argued that Islam is a complete system of life and governance. By adopting these ideas, the Taliban recast gender segregation and strict social control as religious duties — turning their policies into both a spiritual and political project.

In short: what they call “tradition” is really a mix of old texts, modern Islamist thought, and local customs — all used to justify absolute control.

❓ What do you think — is this really about religion, or more about power?

#islamicfeminism #afghanistan🇦🇫 #taliban #quranic #gender #muslima #womensrights #genderapartheid

✈📱 Influencere-turisme ud af kønsapartheid

Mens Taliban i fire år har frataget kvinder retten til skole, arbejde, bevægelsesfrihed og endda retten til at tale i det offentlige rum, flyver vestlige influencere til Afghanistan og deler videoer, hvor de kalder Taliban “enormt venlige”.

@tv2nyhederne ’s korrespondent @simijanofficial , der selv har boet i Afghanistan, kalder det, vi ser, en veltænkt PR-kampagne. Taliban åbner dørene for influencere, som viser smuk natur og gæstfrihed – men ikke den virkelighed, hvor piger over 12 år nægtes skolegang, kvinder er skjult væk, og FN taler om et decideret kønsapartheid.

Disse influencere risikerer at romantisere undertrykkelse og “forme sandheden, som Taliban gerne vil have det”. At rejse som turist til et af verdens farligste lande er ét valg – men at bruge sin platform til at forskønne et regime, der systematisk fratager kvinder retten til at leve frie liv, er noget helt andet.

👉 Hvad tænker du? Er det uskyldig rejselyst – eller naiv propaganda for et fundamentalistisk styre?

#islamicfeminism #genderapartheid #afghanistan🇦🇫 #taliban #tv2 #muslima #womensrights #turism

✨ Sult som imperiets våben

I 1943 blev millioner af mennesker i Bengalen sultet ihjel. Ikke af naturen, men af politik. Mens familier faldt om af sult, sejlede skibe lastet med korn væk – sendt ud af Indien for at brødføde det britiske imperiums krig. Da inderne bad om hjælp, svarede Winston Churchill koldt, at de “formerede sig som kaniner” – og han hånede tragedien ved at spørge, hvorfor Gandhi endnu ikke var død.

Det var ikke en ulykke. Det var et valg. Sult blev gjort til et våben. Et middel til at knække et folk. Og det afslører en lang og brutal tradition, hvor europæiske ledere har set ikke-vestlige liv som mindre værd – mindre værd at redde, mindre værd at sørge over.

I dag gentager historien sig i Gaza. Mad og vand bliver blokeret. Børn sulter, mens verden ser til. Endnu engang bruges sult som et redskab til at knuse et folk, der stemples som “de andre.”

Fra Bengalen til Gaza er sandheden den samme: Sult er aldrig tilfældig. Den er magtens våben. Og derfor må vi tale, kræve handling og nægte tavsheden. Vi skal stå imod uretfærdighed – altid, overalt.

#gaza #bengalfamine #colonialism #imperialism #muslima #famine #genocide #islamicfeminism

✨ There isn’t one Muslim view on gender — there are many.

When it comes to Islam and gender, one of the biggest problems is the assumption that Muslims share a single view. In reality, there are wide-ranging perspectives, often in tension with one another.

Traditionalists emphasize women’s roles as wives and mothers, and see modesty as a defining virtue of both faith and society.
Gender-reformists, on the other hand, call for reinterpreting Islamic texts with the aim of advancing equality and opening new possibilities for women’s participation in religious, social, and political life.

Between these approaches exist many others—from strict Salafist conservatism to various forms of Islamic feminism.

The real difficulty is not simply the difference between Muslim and non-Muslim perceptions, but the challenge of acknowledging this internal diversity. Without it, conversations risk falling into stereotypes or reducing Islam to a single story.

💭 What assumptions have you noticed people make about Islam and gender? Share your thoughts below.

#islamicfeminism #womenshistories #feministtheology #quranandgender #educational #gender #

#islamicfeminism #quranandgender #womenshistories #theology #educational #gender #bookclub #feminism

Knowledge grows when it’s shared. These snapshots from 2020–2025 remind me why I love teaching — to spark curiosity and inspire change.

#sharinknowledge #teachingjourney #educatorlife #lecturerlife #learningtogether #academicvibes #islamicfeminism

Over the next few months, we’ll be posting a series on Feminist Qur’an Interpretation. We’ll explore four core principles of what we call Islamic feminism—and one of them is POSITIONALITY.

These ideas are rich, nuanced, and deserve far more discussion than Instagram alone can hold. That’s why we’re also creating the HANDBOOK FOR FEMINIST QUR'AN INTERPRETATION, a resource you’ll be able to download for free (PDF) in the coming months. Stay tuned!

If you’d like to receive the handbook, please send us your email address via DM. We’ll add you to our mailing list, and you’ll get the handbook as soon as it’s ready. It will be available in Danish, Swedish and English.

#feminism #positionality #mernissi #quranic #gender #situatedness #objective #muslima

MUSLIMSKE KVINDERS KAMP ER GEOPOLITISK

Hvorfor reagerer vi forskelligt på menneskers ubærelige lidelser? Hvorfor vægter vi nogles liv og eksistens højere end andres, og udviser selektiv empati?

Det er let at forarges over manglende opbakning til beskyttelse af palæstinensiske kvinder og børn, der udsættes for bevidst udsultning. Men ikke alle ser katastrofen med samme briller. Bag denne dobbelthed ligger noget særligt ved muslimske kvinders livsvilkår: DERES KAMP ER GEOPOLITISK.

Den kan ikke adskilles fra den koloniale virkelighed, som moderne muslimske kvindebevægelser udsprang af. Lidelsen er ikke kun et resultat af patriarkalsk undertrykkelse, men også af geopolitik – stormagters kamp om global dominans og hegemoni.

Derfor kan vi ikke nøjes med at forstå muslimske kvinders kamp ud fra et simpelt UNDERTRYKKER ↔ UNDERTRYKT-perspektiv. Deres frihedskamp må ses i en større kontekst. Det er afgørende at anerkende forskellen mellem vestlig feminisme i dens mange udtryk og den kønsbaserede undertrykkelse, muslimske kvinder udsættes for. På nogle punkter er deres kamp helt særlig.

We’re Back!!!

MKK vender tilbage! Efter næsten et års pause har vi besluttet os for at det er på tide at vende tilbage. Vi kommer til at fortsætte vores kamp for at sætte muslimske kvinders historie, liv og aktivisme i centrum.

Vi kommer til at producere analyser på dansk og engelsk: det gælder muslimsk kvindehistorie, feministisk teologi såvel som analyser af nutidige debatter og konflikter som har betydning for muslimske kvinders liv.

Vi kommer også til at introducere nyeste forskning omkring islam og køn til vores følgere. Du kan stille os spørgsmål som vedrører muslimsk kvindehistorie, samtid samt spørgsmål omkring feministisk teologi.

Skuespillerinden @anyataylorjoy, ankom i en khimar lignende kjole, til verdenspræmieren på Dune 2, i fredags. Hun har modtaget meget kritik på grund af hendes valg af kjole. Er det problematisk, at en ikke-muslim bærer sådan et outfit?

Appropriation og kolonialisme:
Kulturel appropriation bliver anvendt, for at belyse aspekter af kolonialisme og forholdet mellem majoritets- og minoritetsgrupper. Hvor går grænsen mellem at værdsætte kulturelle forskelle, til, i bedste kolonial stil, at overtage dele af en anden kultur? Kan man i virkeligheden ikke tale om forhånelse af en anden kultur, når appropriering sker mellem en dominerende kultur overfor en anden mindre dominerende kultur? Hvorfor vil man i det hele taget repræsentere andre?

En fælles faktor for at udøve kulturel appropriation på er, at det udføres af en person fra en majoritetsgruppe, oftest uden respekt for eller samtykke fra den, der bliver repræsenteret. Det betyder at der altid er et uligt magtforhold i spil, som personen fra majoritetsgruppen enten ikke anerkender eller er bevidst om. Her kommer hele problematikken omkring privilegieblindhed ind.

Det ER et problem:
På MKK mener vi, at det er yderst problematisk: Denne handling af kulturel appropriation skaber en række unødvendige uklarheder: hvorfor har Anya Taylor-Joy i det hele taget valgt at klæde sig sådan? For at vise solidaritet med f.eks. katastrofen i Palæstina? I så fald er det en meget klodset aktion. Eller for at sætte fokus på, at majoriteten af muslimske kvinder skal pakke sig ind for at kunne eksistere i deres egne lande? I så fald er spørgsmålet, hvad hendes intention i virkeligheden er: muslimske kvinder har ikke behov for den slags ”solidaritet” fra en vestlig kvinde. Og hvad giver hende i det hele taget ret til at bedrive denne type af kritik? Gør hun det af opportunistiske grunde for at generere opmærksomhed omkring sig selv som person ved at skabe en skandale? I så fald har budskabet kun instrument værdi, og kun for at fremme sin egen karriere.

Man kan måske omvendt sige, at hele problemet omkring kulturel appropriation er utydeligheden: hvad skal vi tolke ud fra denne beklædning og denne handling?

Misogyni og kvindehad er bundet til en følelse af berettigelse som mange mænd, historisk såvel som i nutiden, har som essentiel del af deres verdensbillede: følelsen af berettigelse betyder, at mange mænd i kvinder ser væsener, som de i bund og grund har en eller anden ret til; retten til at få afsat afkom i verden i form af børn; retten til at binde for evigt; retten til at have eksklusivit adgang til; retten til at nyde seksuelt; retten til at diktere over deres kroppe; retten til at fastholde dem imod deres vilje; og retten til at tage livet af dem, i form af femicide.

Hvad bunder sådant et verdensbillede i? Misogyni er et gennemgående træk i menneskehedens dokumenteret historie, tilgængeligt for os igennem kildetekster, monumenter og artefakter. Misogyni er funderet i idéen om kvinden som et objekt og en ejendom, der er til for at blive købt og solgt (igennem en økonomisk transaktion). Misgoyni er også funderet i mindreværdskompleks, dvs. kvindekroppen som et vidnesbyrd om maskulinitetens tilkortekommelser.

I hverdagslivet viser misogyni sit skjulte ansigt særligt i nære relationer, hvor jalousi, psykiske vold og fysisk vold langsomt normaliseres i sådan en grad, at de forekommer som en naturlig del af livet. Uden klare institutionelle rammer som beskyttelse, bliver misogyni internaliseret i form af skam: skammen over at være for meget, for lidt, for gammel, for højtråbende, for krænkelsesparat etc.

Misogyni er dialektisk: den viser to sider af maskulinitet i dens mindst charmerende form; følelsen af berettigelse og mindreværdskompleks.

#misogyni #femicide #maskulinitet #psykiskvold

I vores læsecirkler vil vi introducere deltagerne for en række centrale begreber i islamisk feminisme. Begreberne beskriver oftest verden ud fra et universelt feministisk perspektiv, men de anvendes med en specifik mening relateret til islamisk historie og de udfordringer, som muslimske kvinder står overfor.

Her er et par eksempler på nogle af de begreber, som deltagerne vil blive introducerede for ✊🏽

#læsecirkler#kvindekamp #misogyni #skam #internalisering #intersektionellfeminism #intersektionalität

LÆSECIRKLER I ISLAMISK FEMINISME:

MKK lancerer nu egne læsecirkler i islamisk feminisme!! Læsecirklerne vil blive ledet af Ph.D.-stipendiat Hasib Nasiri, som har flere års erfaring med at stå for læsecirkler i islamisk feminisme.

Læsecirklerne vil bestå af maksimum af 10 deltagere pr. gruppe, der mødes én gang om måneden i 12 måneder for at diskutere nyeste feministisk litteratur produceret af muslimske kvinder. Vi kommer at stifte bekendtskab med vigtige feministiske tænkere som Fatima Mernissi (d. 2015), Nawal el-Saadawi (d. 2021), Leila Ahmed (f. 1940), Kecia Ali (f. 1972) m.fl., og engarere os med teamer som kønsroller, misogyni, skam, maskulintet og femininitet, forholdet mellem tro og kvindefrigøelse, og meget mere.

Erfaring fra læsecirklerne har vist, at læsecirklerne hurtigt forvandles til ”safe space”, hvor man trygt kan italesætte egne erfaringer, italesætte svære temaer relateret til kønsbaserede oplevelser og få adgang til et forum, der er karakteriseret ved åbenhed, til trods for deltagernes forskelligeheder.

Ved læsecirklernes afslutning vil deltagerne få et nyt sprog til at italesætte svære temaer omkring køn og religion og omkring køn og kønsbaserede oplevelser af negativ art. Læsecirklerne vil også give deltagerne større bevidsthed omkring islam og de mange forskellige kønsforståelser i islamisk historie.

For mere info kontakt os via: baxtris92@hotmail.com

#feminism#muslima #bookclub #zoom #womensright

I dag påmindes mange ”krystalnatten”, der fandt sted i november 1938, og markerede et vendepunkt i nazisternes forfølgelse af jøder, hvor tusinder af jødiske butikker, synagoger, og gravpladser blev udsat for angreb. Udover, at mellem 25.- 30.000 jøder blev smidt i kz-lejre af Gestapo, noget der var begyndelsen på en af værste forbrydelser mod menneskeheden i moderne historie (Holocaust). Det er åbenlyst, hvorfor vi alle skal påmindes om sådan en kolosal katastrofe. Men hvor kom disse idéer om jøderne som undermennesker fra? Hvorfor skulle de interneres i kz-lejre og i sidste ende tilintetgøres? Og hvorfor påmindes vi så markant disse horrible begivenheder, og ikke andre?

Modsat den populær opfattelse var antisemitisme, jødeforfølgelse eller tilintetgørelse af mennesker i milliontal ikke nazistik opfindelse. Rødderne skal findes i kristendommens generelle foragt mod jøderne (Martin Luthers jødehad er velkendt), europæisk modernitet og den industrielle revolution. Heller ikke idéen om en jødisk sammensværgelse styret af en jødisk elite med intention om overtagelse af verdensmagten – noget som nazismens ideologi var bygget på – en nazistisk opfindelse. Antisemitisme er europæers skam, netop fordi den udelukkende var et produkt af moderne idéer som racerenhed (eugenik) og racernes hierarki (racisme), og fordi den kostede europæisk liv.

Vi skal såklart påmindes etnisk udrensning, så at vi alle lærer om menneskets brutalitet og tilbøjelighed til brodermord. Men vores ihuekommelse er selektiv. Den er bundet til kollektivt trauma. Vi påmindes ikke ofrene for transatlantisk slavehandel, på hvis bekostning den moderne verden blev bygget. De var ofre i periferien. De var ikke europæere. Det samme med de millioner af congolesere (mellem 1 til 15 millioner), der brutalt blev myrdet i Leopold IIs koloni i slutningen af 1800-tallet.

I kolonitiden havde europæisk liv mere betydning end ikke-europæeres. I dag betyder europæisk kollektivt trauma og historisk skam over at have myrdet millioner af europæiske jøder mere end ikke-europæres liv. Inklusiv flere tusinder af uskyldig børns liv.

#krystalnatten #antisemitism #holocaust #skam #palæstina

D. 10. oktober 2023 spurgte en journalist, statsministeren Mette Frederiksen: “… du har lagt blomster og vist din støtte her foran den israelske ambassade. Har du tænkt dig at gøre noget lignende for også at vise sympati over for den palæstinensiske civilbefolkning?”

Det faldt bestemt ikke i god jord hos Mette Frederiksen og hun mente at det spørgsmål var “dybt bekymrende og aldeles historieløst.”

Hvad handler det mon om?

En 11-årig pige ved navn Ansaam, er blevet bortvist fra Prins Henriks Skole, fordi hun bærer tørklæde.

Klaus Josefsen, der er ekstern lektor i forvaltningsret på Aarhus Universitet, forklarer at det er ulovligt. Man kan ikke indskrænke religionsfrihed for eleverne, selvom at man går på privatskole. Privatskolens regler vinder altså ikke over grundloven.

Men hvad handler det her i virkeligheden om? En eurocentrisk forståelse af tørklædet? Frihed? Børns rettigheder?

Læs med og del gerne budskabet!

D. 24. Maj 2023 udgiver @elledanmark et nyt blad med tørklædebærende @naginravand på forsiden. Hun præsenteres som ’Mønsterbryder’ – et begreb som er problematisk i sig selv. Det arbejde Nagin laver er fantastisk, og opslaget her er INGEN kritik af Nagin men af ELLE’s stigmatiserende og koloniale sprogbrug; ”At bære tørklæde er sjældent kvinders frie valg…”
Det er sikkert at sige, at ELLE ingen jordisk chance har for at lave denne konklusion og de har formentlig heller ikke i sinde at lave en empirisk undersøgelse af muslimske kvinder bevæggrunde for at bære tørklæde. Så hvorfor skriver @cecilie_elle dette?

I Leila Ahmed’s bog ”A Quiet Revolution” beskriver Ahmed hvordan den engelske koloni i Ægypten, igangsatte ”the process of unveiling”. Man mente nemlig, at tørklædet var et symbol på degradering og undertrykkelse af kvinder. Derfor kan man sagtens argumentere for, at Cecilie Ingdals udsagn afspejler en kolonial retorik, da det for hende ikke er en mulighed at muslimske kvinder selv vælger at bære tørklæde, UDEN tvang.

Det er en stor milepæl for repræsentationen, at vælge en tørklædebærende kvinde på forsiden af et anerkendt modemagasin. MEN hvis det kun forbliver performativt for, at tjekke sin mangfoldigheds-kvote af, uden at forholde sig til egne blinde punkter og bias – så bliver forsiden ikke andet end et smukt billede.

#repræsentation #representation #muslimskkvindekamp #hijabi #fashion #mode #bias #colonial #retorik #tørklæde

RAMADAN MUBARAK 🌙

Ramadan er for mange muslimer en måned hvor man bevæger sig tættere på Gud. At faste fra mad, vand, sex, rygning - fra daggry til solnedgang - er en form for renselse af egoet. Fasten bliver dermed en konstant påmindelse af Guds tilstedeværelse, fordi du afholder dig fra de ting der konstant er tilgængelig og som du ikke tænker over er en velsignelse i sig selv. At leve asketisk er også en måde at sympatisere med dem, der har mindre end en selv. En anden måde for egoet at blive påmindet om noget større end en selv.

Muslimer faster ikke kun fra de fysiske ting, de har en stærk intention om at afstå fra ondskab. Ramadan måned er en tid hvor man giver næring til sjælen og hvor kroppens sult, tørst, begær osv. ikke konstant bliver tilfredsstillet: ”The month-long fast during Ramadan is not meant to be a hardship, but to foster gratitude and thankfulness in the believer’s hearts…” A. Helwa.

#ramadan #islam #ramadankareem #ramadanmubarak
#2023 #newmoon #muslimskkvindekamp #fasting #sjæl #soul #gratitude #blessings

Fredag d. 17. marts 2023 udgav @tv2nyhederne artiklen ”Telegram-bagmænd målretter digital chikane mod kvinder med mellemøstlig baggrund”. TV 2 har siden 9. marts overvåget en række grupper på Telegram, som deler videoer af kvinder, der har sex, billeder af kvinder i undertøj, og af kvinder der bliver slået og udsat for ydmygelser. Det er både unge drenge og piger som udstilles på mediet.

KAMPENS DOBBELTHED:

Hvad vi er vidne til her, er en grov form for sexisme. Hvorfor er det relevant for Muslimsk KvindeKamp at tage op? Det er det fordi ofrene for disse ydmygelser er piger med muslimsk kulturbaggrund. Hvad der desværre gør sig gældende i denne sag er, at bagmændene har et ønske om at afsløre pigernes ”forkerthed” ved b.la. at have sex før ægteskab og tage nøgenbilleder til privat brug. Det taler ind i en forståelse af, at en pige kun er ”ærbar”, hvis hun er seksuelt afholdende. Desuden er der eksempler på, at pigerne bliver afskrevet af deres familier grundet materialet af dem, som er blevet offentliggjort. Ikke nok med at pigerne er blevet ydmyget og udstillet på det groveste, har det også reelle konsekvenser for deres forhold til deres familie. I værste fald for deres liv.

Situationen viser den dobbelthed, som vi på @muslimskkvindekamp har talt længe om: På den ene side er der misogyne mænd (om de er hvide, sorte eller brune, ateister, troende muslimer, islamofober eller mænd med muslimsk kulturbaggrund, er underordnet), der udsætter kvinderne for grov chikane og mishandling, og på den anden side bliver kvinderne straffet af patriarkalske familienormer. I stedet for møde dem med åbne arme for den mishandling de bliver udsat for, bliver de dobbelt udskammede.

#skam #telegram #muslim #stopchikane #patriarchy #piger #kvinder #digital #muslimskkvindekamp

TØRKLÆDE-FORBUDDET 🧕🏾

Hvem ville have troet at et billede af selveste Pia Kjærsgaard, skulle fremgå på Muslimsk Kvindekamp?! Det gør hun altså også kun fordi, at Edda i går var i studiet hos ‘Alis Fædreland’, og tale om DF’s lovforslag der kræver et tørklæde-forbud i grundskolen, og IKKE fordi at Pia er begyndt at kæmpe muslimske kvinders kamp. Tværtimod holder Pia fast i at tørklædet kun kan være frihedsberøvende, seksualiserende, udansk, undertrykkende, begrænsende. Et symbol på social kontrol af den muslimske kvinde. Her spørger vi så Pia:

“Hvordan vil du bekæmpe social kontrol med mere kontrol?”

“Hvordan kan det være frigørende at du dikterer kvinders påklædning?”

“Hvor mange børn er blevet tvunget til at bære tørklæde?”

Spørgsmål vi stadig mangler svar på. OG nej, at blive bedt om at tage sin kasket af i skolen er ikke det samme, som at blive tvunget til at tage sit tørklæde af. Men det vil Pia nok aldrig forstå… måske skal man generelt set bare lade være med, at fortælle mennesker hvad de skal og ikke skal have på. Bare en tanke 🤔

Lyt med på http://bitly.ws/B5Iq eller Alis Fædreland “Tørklædeforbud i grundskolen: hvad nytter det?”

#radio #podcast #tørklæde #hijab #veil #politik #politics #muslim #muslimah #muslimskkvindekamp

I bogen "Muslim Women and White Femininity" analyserer Haneen Shafeeq Ghabra hvordan "hvid" feminisme kommer til udtryk i magtfulde politikeres taler og hvordan farvede kvinder internaliserer "hvid" feminisme.

At vestlige politikere anvender "hvid" feminisme og kvinderettigheder som et magtredskab, for at forsvare deres invasion samt kontinuerlige tilstedeværelse i muslimske lande, har fatale konsekvenser for b.la. muslimske kvinder (som Haneen undersøger). For det første, forbliver kvinderne et objekt som ingen agens har, og for det andet underkender det, det omfattende arbejde der allerede gøres, blandt lokalbefolkningen, for at styrke kvinders rettigheder i landene. Desuden udebliver en diskussion om de konsekvenser USAs tilstedeværelse har haft for kvinder i eks. Irak og Afghanistan.

MKK vil dog problematisere brugen af begrebet "hvid" feminisme. Ved at anvende racialiseret termer når man kritiserer racisme, falder man selv i fælden af at essentialisere.

#hvidfeminisme #whitefeminism #kolonialisme #colonialism #muslim #muslimwomen #muslimskkvindekamp #litteratur #historie #history #irak #afghanistan #middleeast #invasion

Værd at vide om tørklæde-kampen, der foregår i Iran lige nu:

Iran er et skrækeksempel på, hvor galt det går, når stater monopoliserer kvindekampen: Kvinderne var meget synlige i 1979-revolutionen på iranske gader, og forsvarede retten til at bevare deres religiøse identitet, særlig markeret omkring tildækning og tørklædet.

MÆNDS KAMP OM TØRKLÆDET:
Protesterne mod shahen skyldtes mange ting (primært hans despoti), men en del af kampen var rettet mod den aggressive sekularisme-diskurs, der bl.a. direkte eller indirekte tvang iranske kvinder til at være "moderne", sagt med andre ord: en statsligdikteret kropspolitik. Det affødte en voldsom modreaktion, der kulminerede i Ayatollah Khomeinis magtovertagelse i 1979.

Khomeini havde som bekendte sin egne konservative idéer om, hvordan "fromme" muslimske kvinder skulle se ud, og han vedtog lov om tildækning, der forbød iranske kvinder at færdes uden tørklæde i det offentlige rum. Nu kæmper iranske kvinder for selv at bestemme over deres tildækning.

Iranske kvinder er fanget i to maskuline diskurser: den ene diskurs, der ville diktere for dem, hvordan de kunne være "moderne" og "civiliserede", og den anden diskurs, der dikterer for dem, hvordan de kan være "religiøse" og "fromme".

Den eneste rigtige løsning er, at lade kvinderne selv bestemme over graden af deres "modernitet" og "religiøsitet"! Det er ikke statens opgave at diktere det for dem. Hverken i sekularismens navn eller i islams navn.

DEL HVIS I ER ENIGE!!!

#tørklæde #iran #mahsaamini #shah #khomeini #moralitypolice #kvinderettigheder #islam #modernity

3 ting værd at vide om forslag om tørklæde-forbuddet:

Kommissionen for den glemte kvindekamp har netop kommet med et forslag til ”forbud mod brug af hovedtørklæder i grundskolen”. Listen over kommissionens medlemmer er udtryk for et nyt fænomen, som muslimske feminister har analyseret til bunds: ud af de 9 medlemmer har 5 af dem minoritetsetnisk baggrund.

INTERNALISERING AF HVID FEMINISME:
En af de mest almindelige tendenser minoriteter i alle former (seksuelle, etniske, religiøse, nationale etc.) kæmper med, er, hvordan de skal forstå dem selv i relation til en pågældende majoritet. Minoritet-majoritet relation er en ulig magtrelation, og det er typisk at man som minoritet internaliserer majoritetens syn og fordomme om en selv.

Flere muslimske feminister (Fatima Mernissi, Leila Ahmed, Haneen al-Ghabra m.fl.) har kritiseret denne tendens: både at man som feminist kan se sin egen kvindekamp igennem hvid feminisme, og at en række indflydelsesrige muslimske kvinder i Vesten (Malala Yousafzai, Ayaan Hirsi Ali m.fl.) bruger deres position til, gennem internalisering af hvid feminisme, at kritisere deres egen baggrund. Det problematiske i den tendens, set fra islamisk-feministiske perspektiv, er ikke at disse personer kritiserer deres egen baggrund: om noget er islamisk feminisme selv en kritisk dialog med traditioner og kulturer. MEN, at deres kritik er baseret på mindreværdskompleks – bevidst eller ubevidst.

At se sin egen kvinde- og kønskamp gennem et racialiseret verdensbillede er en ond cirkel: kvinder og seksuelle minoriteters reelle oplevelser af sexisme i alle former (social kontrol, æresrelateret vold, homofobiske praksisser m.m.) formuleres i en hierarkisk verdensanskuelse og et magthierarki, hvor nogle er ”civiliserede”, mens andre skal IMITERE for at blive anerkendt.

Når muslimske kvinder udsættes for sexisme, forlanger samfundet af dem at de skal gå imod deres religion, kultur og værdier. Når @sofielinde1 taler om sine oplevelser med seksualiseret undertrykkelse, er der ingen der taler om, at hun skal kæmpe imod kristendom, sekularitet eller danskhed.

#tørklæde #sofielinde #denglemtekvindekamp #hvidfeminisme #magt #mindreværdskomplekser

#gender #koranen #feminisme #historisk #universel #aminawadud #lighed #kvinderettigheder #islam

Asma Barlas forfatteren bag bogen “Believing Women in Islam” 📚

#asmabarlas #litteratur #citat #muslimskkvindekamp #universalisme #quran #fortolkning #islam #muslimah #believingwomen #kvinder

Fatima Mernissi 📖

#fatimamernissi #womensrights #equality #muslimskkvindekamp #muslimwomen #islamiskfeminisme #feminism #islamicfeminism #islam #androcentric

Kecia Ali forfatteren bag bogen “Sexual Ethics and Islam”.

#keciaali #sexualethics #ægteskab #islam #muslimskkvindekamp #etik #women #quotes #citat

“The implicit theory of female sexuality, as seen in Imam Ghazali’s interpretation of the Qur’an, casts the woman as the hunter and the man as the passive victim ... Imam Ghazali sees her power [the woman’s qaid power, ‘the power to deceive and defeat men, not by force, but by cunning and intrigue], as the most destructive element in the Muslim social order, in which the feminine is regarded as synonymous with the satanic.”
Beyond the Veil - Fatima Mernissi

#fatimamernissi #sexualityinislam #seksualitet #islam #imamghazali #muslimskkvindekamp #islamiskfeminisme #islamicfeminism #ligestilling #mangfoldighed #repræsentation
#feminism #copenhagen #muslimwomen #forår

#womensrights #fatimamernissi #koranen #tradition #islam #profeten #maleelite

.pro-gallery-wix-wrapper {display: block !important;} .pro-gallery-wix-wrapper .gallery-item-container {opacity: 1 !important; display: block !important;}

Følg os på instagram

@islamandgender

Et fællesskab for viden, kritisk refleksion og muslimsk kvindehistorie